Om os

Der er noget særligt ved at ramme et perfekt slag. Luften, stilheden, og så det der lille "klik" når køllen møder bolden præcis rigtigt. Golf er en af de sportsgrene der giver mest tilbage - men for mange starter og slutter historien allerede i sportsbutikken, når man ser prisen på nyt udstyr. Det synes jeg er forkert. Og det er derfor Køllen.dk findes.

Bag Køllen.dk

Jeg hedder Carl, er 24 år og bor i København. Jeg begyndte at spille golf for et par år siden - ikke fordi jeg kom fra en golffamilie eller havde penge til det, men fordi en ven trak mig med ud på banen en søndag morgen. Jeg var solgt efter første hul.

Problemet var bare udstyret. Nyt golfsæt koster en formue - og som nybegynder aner man ikke engang hvad man har brug for. Det fik mig til at tænke: der burde være et sted hvor man kan få godt brugt golfudstyr, ærligt beskrevet og til en fair pris. Så startede jeg det selv.

I 2025 startede jeg Køllen.dk fra min lejlighed i København. Siden er det vokset - men filosofien er den samme: godt brugt golfudstyr, ærligt beskrevet, til en fair pris.

Hvorfor golf?

Der er en grund til at folk bliver ved med at spille golf, selv når det er frustrerende. Det er ikke bare en sport - det er en undskyldning for at komme ud i naturen, gå 6-7 km i frisk luft og se nogle af de smukkeste arealer Danmark har at byde på. Ingen to baner er ens. Nogle ligger ved kysten, andre midt i skoven. Og uanset om du spiller godt eller skidt den dag, er turen rundt altid det værd.

Det er den følelse vi gerne vil gøre tilgængelig for flere. Uden at det skal koste en formue at komme i gang.

Vi er her for spillerne - ikke for udstyret

Køllen.dk er ikke en webshop der bare vil sælge dig noget. Vi er her for dig der overvejer at starte med golf, men ikke ved hvor du skal begynde. For dig der har spillet lidt og gerne vil opgradere uden at bruge en formue. Og for dig der bare mangler en enkelt kølle til sættet.

Vi svarer på spørgsmål, hjælper med at finde det rigtige udstyr til din højde og spillestil, og er altid ærlige hvis noget ikke passer til dig. Skriv til os på kontakt@koellen.dk eller brug vores kontaktformular. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

Personligt gennemgået - hver gang

Inden et produkt kommer til salg på Køllen.dk, går jeg det igennem. Greb der trænger bliver skiftet, og jeg tjekker at udstyret er klar til banen - riller, skaft, hoved og det hele. Brugt udstyr er brugt udstyr, og det prøver vi ikke at skjule. Tværtimod. Vores standbeskrivelser og billeder er der for at give dig det bedste grundlag for at vælge rigtigt - ikke for at sælge dig noget for enhver pris.

Vi bruger altid rigtige billeder af det eksakte produkt du køber. Og hvis du ønsker nye greb på din kølle inden levering, er det bare at skrive - så ordner vi det.

God stand - Mindre brugsspor fra normal brug. Der kan være små ridser eller let slitage, men udstyret fremstår stadig pænt og brugbart.
Brugt stand - Tydelige tegn på brug, fx ridser, mærker eller synlig kosmetisk slitage. Stadig fuldt brugbart udstyr til banen.
Slidt stand - Kraftigere slitage og synlige mærker. Grooves kan være nedslidt. Altid beskrevet detaljeret i produktbeskrivelsen.

Læs mere på vores stand-vejledning.

Vores løfte til dig

Jeg ved godt at det kan føles usikkert at købe brugt udstyr online fra en man ikke kender. Derfor tilbyder vi 14 dages fuld returret og en 30-dages tilfredshedsgaranti. Lever udstyret ikke op til det beskrevne, finder vi en løsning - ingen diskussion, ingen besværlighed. Det lover jeg personligt.

Læs mere på vores Fragt, Retur & Tilfredshedsgaranti-side.

Vi glæder os til at hjælpe dig i gang. God tur på greenen. - Carl